Tips til WOW-faktorer til dit bryllup
Hvad er en WOW-faktorer?
Wow-faktor er det som gæsterne IKKE forventer. I kan inkludere denne effekt i jeres planlægning når I går i gang.
Det letteste vil være hvis I på forhånd overvejer, så tidligt i forløbet, hvad jeres WOW-faktorer skal være. Det kan nemlig være svært at indarbejde en WOW-faktorer i et WOW-løst bryllup helt til sidst. I hvert fald hvis det skal gøres uden de helt store udgifter.
Levende underholdning skaber en mindeværdig bryllupsfest.
Thinna Aniella Michelsen
En WOW-faktorer er:
– Noget, som gæsterne ikke forventer
– Noget, som kun I kender til
– Noget, som gæsterne vil huske jeres bryllup for længe fremover
Her kommer 8 WOW-faktore, som vil gøre dit bryllup særligt.
- Planlæg en vin- øl- whiskey smagning i løbet af aftenen. Lav en lille bar og hyr en ekspert til at stå i en lille time og tilbyde smagning, mens han fortæller om de forskellige lækkerier, han har valgt at tage med til denne særlige lejlighed. Det kan f.eks. placeres i tidsrummet mellem hovedret og dessert, eller når I er færdige med maden og der gøres klar til dans.
Skal der lægges op til dans og gæsterne i stemning til samme, så hyr en danseinstruktør til at komme og varme gæsterne op, inden de for alvor skal slå sig løs på dansegulvet. Det vil helt sikkert skabe en masse god stemning, grin og gøre folk afslappede.
Hyr en “kendis”, f.eks. en komiker til at komme og optræde i en halv times tid og få dine gæsters lattermuskler i gang. Inviter ham/hende til at blive til en drink bagefter så gæsterne kan sludre lidt med vedkommende, og evt. tage en selfie, hvis de er til den slags.
Hyr en mobil kaffebar og en dygtig barista til at komme og tilbyde “after-dinner” kaffe, espressoshots, varm kakao. Sørg for at baristaen er god til at “performe” lidt og skabe en god stemning i kaffebaren samtidig.
Hyr en karikatur tegner som kan tegne gæsterne i løbet af aftenen – gæsterne skal selvfølgelig have lov til at tage tegningen med hjem.
Sørg for at have et par tjenere til at gå rundt og tilbyde små lemonader eller mini isvafler, sodavandsis, til de tørstige dansende gæster.
En candy-barer heller ikke nogen dum ide! Opstil flotte beholdere med indbydende slik i og små slikposer, evt. med en personlig tekst trykt på, og indbyd gæsterne til candy-bar, sidst på aftenen.
Ved I, at jeres gæster er festglade, kan I med fordel invitere dem til et lukket after-party på et lokalt diskotek, eller et andet sted, som I har lavet en aftale med i forvejen. Så kan I blive ved med at danse og feste til den lyse morgen til beatet fra en privat DJ. Her vil der også være mulighed for at invitere endnu flere venner med, f.eks. dem der ikke fik en invitation til brylluppet. Jo flere – jo bedre.
Det her er nogle af de oplevelser jeg har set som bryllupsfotograf